- Lør. 21/2 kl. 15.00
Sct. Catharinæ Kirke
Erik Kolind - Søn. 22/2 kl. 15.00
Guldager Kirke
Lars Rosenlund Nørremark - Tir. 24/2 kl. 19.00
Skt. Ansgar Kirke, Bramming
Tina Christiansen - Ons. 25/2 kl. 19.30
Ribe Domkirke
Duo Lunde & Krebs - Tor. 26/2 kl. 19.30
Vor Frelsers Kirke
Morten Ladehoff - Lør. 28/2 kl. 17.30 og 19.00
Grundtvigskirken
Hedvig Dobias og
Daniel Gárdonyi - Søn. 1/3 kl. 16.00
Sædden Kirke
Sven-Ingvart Mikkelsen - Man. 2/3 kl. 16.30
Varde Kirke
Søren Christian Vestergaard - Tir. 3/3 k.19.30
Sneum Kirke
Christian Præstholm - Tor. 5/3 kl. 19.30
Hjerting Kirke
Monica Melcova -
Søn. 8/3 kl. 16.00
Treenighedskirken
"Orgel med venner" - "Rumrejsen" - Børneforestilling i
Treenighedskirken
For indskolingsbørn
Velkommen til Vestjysk Orgelfestival 2026
I løbet af to uger i slutningen af februar og i starten af marts arrangerer en række kirker i Esbjerg, Varde og Ribe orgelfestival med en stribe fremragende solister fra ind- og udland.
Her præsenteres orgelmusik i alle afskygninger - lige fra det stilfærdige og indadvendte til det jublende og festlige. Alle er velkomne ved koncerterne, hvad enten man er orgelmusik-nørd eller førstegangs lyttende.
En orgelkoncert kan være et glimrende pusterum i hverdagen. Her kan man koble af en stund og lade tankerne flyve et andet sted hen til god musik.
Der er gratis adgang ved alle koncerterne.
Prolog
Velkommen til Vestjysk Orgelfestival 2026.
Kirkens opgave er at forkynde evangeliet, at lade kristendommens glædelige budskab lyde til alle mennesker. Dertil er der brug for både ord og musik, ordets forkyndere og organister.
Orgelmusikken er på bedste vis med til at understøtte søndagens gudstjeneste og de mange kirkelige handlinger. Orglet er et imponerende instrument med musikalsk rige muligheder. Orgelfestivalen er en kærkommen lejlighed til netop at tydeliggøre, hvad orgel kan, og hvor dygtige landets organister er.
Med det fornemme program, som arrangørerne har skabt, bliver der nu rig mulighed for at mærke bruset og fordybe sig i den rige tradition af gamle og nye orgelværker.
Med ønske om en god festival
Elof Westergaard
Biskop over Ribe Stift
Protektor for Vestjysk Orgelfestival