feb-mar 2026

Koncert i Ribe Domkirke
Onsdag den 25/2 kl. 19.30
Medvirkende: Duo Lunde & Krebs. Mads Juul Lunde, trompet og Torben Krebs, orgel.

Program: Klassiske toner og nyere musik af bl.a. Lars Kristian Hansen


Om duoen
Lunde & KrebsDuo Lunde & Krebs består af trompetist Mads Juul Lunde og organist Torben Krebs og har gennem en årrække markeret sig som en alsidig og nyskabende koncertduo.
Mads Juul Lunde begyndte sin musikalske løbebane i Danehof Garden i hjembyen Nyborg. Han er uddannet trompetist fra Det Fynske Musikkonservatorium i Odense med videregående studier på Guildhall School of Music & Drama i London. Han har haft en bred og mangfoldig karriere – fra Odense Symfoniorkester til freelancevirksomhed på tværs af genrer. Desuden er han underviser og kapelmester for Legoland Billund Garden.
Torben Krebs er nyudnævnt domorganist i Ribe og uddannet ved Det Fynske Musikkonservatorium med videregående studier i ind- og udland. Han har givet koncerter verden over på prestigefyldte steder som Berliner Dom og St. Paul’s Cathedral i London, medvirket ved internationale konkurrencer som både deltager og jurymedlem samt indspillet cd’er og medvirket i radio og tv. Herudover er han orgellærer ved Syddansk Musikkonservatorium og kirkeministeriel orgelkonsulent i Vestdanmark.
Duo Lunde & Krebs har spillet koncerter over hele Danmark og har også turneret internationalt. Duoen er kendt for at udfordre de musikalske rammer, hvor klassiske værker for trompet og orgel ofte kombineres med improviseret, jazzinspireret musik med piano. Ved denne koncert ligger hovedvægten dog på det klassiske repertoire, suppleret med nutidig musik – herunder uropførelsen af suiten LOTUS, komponeret i 2025 af Odense-komponisten Lars Kristian Hansen. Værket er, som mange andre af hans kompositioner, tilegnet Duo Lunde & Krebs.

 

Om orglet i Ribe Domkirke
Bygget af Th. Frobenius & Sønner 1973, udvidet 1994; ældre facade (Johan Heide 1635) og piber
(Th. Frobenius & Co. 1937) genanvendt, 50 stemmer

Hovedværk: Gedakt 16', Principal 8', Spidsfløjte 8', Gamba 8', Oktav 4', Nathorn 4', Quint 2 2/3', Oktav 2', Sivfløjte 2', Mixtur VI, Cymbel III, Trompet 8'
Rygpositiv: Gedakt 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Gemshorn 2', Quint 1 1/3', Sesquialtera II, Scharf IV, Dulcian 8', Tremulant
Svelleværk: Hulfløjte 8', Salicional 8', Unda maris 8',
Engelsk Spidsprincipal 4', Oktav 2',
Mixtur IV, Fagot 16', Trompet 8, Tremulant
Brystværk: Rørfløjte 8', Blokfløjte 4', Quint 2 2/3', Principal 2', Fløjte 2', Terts 1 3/5', Oktav 1', Cymbel II, Vox humana 8'
Pedal: Untersatz 32', Principal 16', Subbas 16', Gedaktbas 16', Oktav 8', Gedakt 8', Oktav 4', Fløjte 4', Rørfløjte 2', Mixtur V, Basun 16', Trompet 8', Trompet 4'
Koblinger: Normalkopler samt SV-BV
Orglet i Ribe Domkirke


Om kirken

Ribe Domkirke, Torvet 15, 6760 Ribe

Ribe DomkirkeRibe Domkirke er viet til Vor Frue, Jomfru Maria. Den afløste en ældre stenkirke på samme sted, da dens opførelse påbegyndtes ca. 1150. Ansgars kirke fra efter 860 lå formentlig også her. Domkirken er hovedkirke i Ribe Stift, som strækker sig fra Tønder til Ringkøbing.