feb-mar 2026

 

Koncert i Sneum kirke
Tirsdag den 3/3 kl. 19.30
Solist: Christian Præstholm

Program: Musik af Bach, Jesper Madsen og Christian Præstholm.

 

Om solisten
Christian PræstholmChristian Præstholm er uddannet fra Det jyske Musikkonservatorium med debut fra solistklassen i 1999. Videregående studier hos bl.a. professor Susan Landale i Paris, hvorfra han opnåede højeste udmærkelse: Prix de Virtuosité à l’Unanimité de Jury. I 2000 fik Christian Præstholm Musikteoretisk Diplomeksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium og har som komponist bl.a. skrevet og udgivet over 200 orgelkoraler. I foråret 2025 blev et af hans orgelværker  Siseby-suiten arrangeret for Aarhus kammerorkester og en af satserne vandtpublikums pris. Menuetten fra Siseby-suiten stemtes ind på førstepladsen foran værker af både Bach, Mozart, Beethoven, Dvorak og Tjajkovskij. Suiten bliver opført i Sneum kirke. Præstholm spiller også værker af Bach og Madsen.


Orglet i Sneum Kirke

Bygget af Anders Havgaard Rasmussen, 10 stemmer
Manual I: Salicional 8´, Træprincipal 4´
Manual II: Spidsgedakt 8´, Spidsfløjte 4´
Man.I/Man II fælles:

Quintatøn 4´, Quint 3´, Sedicima 2´, Terts 1 3/5

Manual III: Voz humana 8´
Pedal: Subbas 16'
Koblinger: I+II II+III P+I P+II P+III
Orglet i Sneum Kirke

Om kirken
Sneum Kirke, Sneum kirkevej, 6731 Tjæreborg

Sneum Kirke Sneum kirke ligger frit og usædvanligt smukt på en banke ved randen af Sneum enge, godt 100 m fra den vandrige å, der udmunder i Vaderhavet ca.4 km derfra. Kirken er over 800 år gammel og er bygget af granit, tegl og tufsten, sejlet hertil ad åen fra rhinegnene. Udvendig som indvendig er kirken præget af nøgtern beskedenhed, men med mange fine deltaljer i udsmykningen. En velbevaret perle - det er Sneum Kirke og kirkegård - på grænsen mellem alt og intet.